De hyppigste problemer og hints

Min PC fryser når jeg vil på nettet eller åbner programmer

Der kan være flere grunde til at det hele går i stå og ligesom sætter sig fast, det er ofte en virus og eller X-ware der bruger alle resurserne i systemet, så der intet er tilbage til afvikling af andre programmer. Løsning: scan din PC for virus og X-ware se her hvordan.

Det kan også være en konflikt der er synderen. Opstod problemet lige efter tilslutning af ny hardware, installering af drivere eller software, så er det nærliggende at det er her problemet skal findes.
Løsning: fjern den nye hardware, drivere eller software (brug evt. system-gendannelse). Er der stadig problemer efter dette, så kontakt forhandleren og forelæg problemet.

Kan mine billeder og vigtige data reddes

Ja i langt de fleste tilfælde. Hvis du gennem længere tid har oplevet et ustabilt system, og hørt underlige klik lyde fra din harddisk, så kan det være tegn på, at disken er ved at “stå af” mekanisk, men selv om din BIOS pludselig ikke kan finde disken under opstart, eller du ved en fejl har formateret disken, så er der stadig en god chance for at redde alle data. Hvis det er styresystemet, bootsektoren eller andre fejl der bedst kan løses ved en geninstallering, så kan man inden dette, sagtens redde alle data fra disken. En mulighed kan være, at sætte disken over i en anden PC, og så tilgå den derfra.
PC Panik kan også hjælpe med redning af dine data, se professionel hjælp.

Min ny hardware bliver fundet, men installationen lykkes ikke

Det kan være lidt af en videnskab at installere ny hardware. Når installationen ikke lykkes, er det oftest fordi de rigtige drivere ikke kan findes.
Løsning: læs den medfølgende dokumentation og installationsvejledning. I mange tilfælde skal man manuelt fortælle hvor driveren ligger. Det er en god idé, at gå ud på producentens hjemmeside og hente de nyeste drivere.

 

Mit antivirusprogram finder virus, men kan ikke fjerne den
Når en fil er i brug kan den ikke slettes, det samme gælder en virus. Der er flere måder at forsøge fjernelse af virus, du kan se her hvordan.
Min Internet startside er blevet ændret

Du har temmelig sikkert fået dig en hijacker. En hijacker høre under fællesnævneren X-ware, og den kan være temmelig svær at få bugt med. Mange giver til sidst op og geninstallere deres PC. En hjacker kan godt fjernes. Du skal starte med at scanne din PC for virus og X-ware se her hvordan

Hvis ikke det hjælper dig og du helst ikke vil slette alt hvad du har for at geninstallere PC’en, så kan du få professionel hjælp her.

Min PC er blevet meget langsom og opføre sig mærkeligt

Du har temmelig sikkert fået virus og eller X-ware på din PC. Løsning: du skal scanne din PC for virus og X-ware, se her hvordan.

Et eller flere drev kan ikke længere ses eller bruges

Dette problem kan kan skyldes flere årsager. Fra virus og X-ware til hardware problemer m.fl.. Send os en mail med en beskrivelse af hvornår det skete, hvad der er sket forinden, her tænker vi på opdateringer af Windows, installering af software eller drivere etc. Send os en e-mail.

Min PC kan ikke længere komme på nettet

Først skal du være sikker på der ikke er problemer hos din udbyder! Hvis du lige har fjernet X-ware, kan det være her vi skal finde problemet. X-ware som NewDotNet m.fl. ændre dine netadgangs-instillinger, så når den fjernes kan din PC ikke komme på Internettet. Løsningen er heldigvis enkel nok, men måden til at fixe dette problem på, kan også gå galt, derfor må du lige sende os en e-mail med beskrivelse af hvad du har fjernet eller hvordan og hvornår problemet opstod, så sender vi dig en vejledning til igen at komme på Internettet. Se e-mail vejledning.

Du kan også få telefon-support til genoprettelse af netadgangen! Se professionel hjælp

Min PC genstarter hele tiden, jeg kan ikke logge ind

Har du lige installeret et antivirusprogram og glemt at fjerne det gamle? Eller har du lige installeret ny software og drivere, så er det sikkert en konflikt der er opstået. Årsagen kan også skyldes hardware problemer.
Løsning: start din maskine i fejlsikret tilstand (tast på F8 tasten under opstart) og vælg fejlsikret tilstand uden netværk. Nu skulle du kunne fjerne det du evt. lige har installeret eller ændret. Skulle problemet så alligevel være der eller du heller ikke kan starte i fejlsikret tilstand, så kan du forsøge en reparation af dit styresystem f.eks. med brug af en original Windows installations cd. Har du kun en genoprettelses cd, hvor der ikke er reparation til rådighed så kan denne disk ikke bruges til reparation!

PC Panik kan i de fleste tilfælde redde dine vigtige data fra din disk inden en evt. geninstallering af systemet! Se professionel hjælp.

Efter jeg har installeret ny software kan jeg ikke starte Windows

Når du lige har installeret ny software og drivere, så er det typisk en konflikt der er opstået.
Løsning: start din maskine i fejlsikret tilstand (tast på F8 tasten under opstart) og vælg fejlsikret tilstand uden netværk. Nu skulle du kunne fjerne det du lige har installeret. Skulle problemet alligevel være der eller du heller ikke kan starte i fejlsikret tilstand, så kan du forsøge en reparation af dit styresystem f.eks. med brug af en original Windows installations cd. Har du kun en genoprettelses cd, hvor der ikke er reparation til rådighed så kan denne disk ikke benyttes.

PC Panik kan i de fleste tilfælde redde dine vigtige data fra din disk inden en evt. geninstallering af systemet! Se professionel hjælp.

Jeg kan ikke fjerne Norton antivirus og heller ikke geninstallere den

Dette problem opstår hvis du forsøger at installere en ny version eller et andet antivirusprogram uden at fjerne Norton først. Det kan også opstå hvis Norton er blevet ødelagt på anden måde (slettede filer, X-ware og virus m.m.).

På symantec’s side er der en vejledning og et program til fjernelse af programmet klik her Norton uninstall tool

 

Jeg har købt digitalt kamera, men jeg kan ikke tilslutte det til Pc'en

Det kan være lidt af en videnskab at installere ny hardware. Når installationen ikke lykkes, er det oftest fordi de rigtige drivere ikke kan findes.
Løsning: læs den medfølgende dokumentation og installationsvejledning. I mange tilfælde skal man manuelt fortælle hvor driveren ligger. Det er en god idé, at gå ud på producentens hjemmeside og hente de nyeste drivere og benytte disse.

Der er sider på nettet jeg ikke længere kan komme ind på

Det kan skyldes at X-ware har ødelagt nogle sikkerhedsindstillinger i din browser eller du selv har ændret nogle af dine sikkerhedsindstillinger. Det er typisk netbank, Hotmail og sider hvor der skal logges ind. Betaling med kort kan måske heller ikke lade sig gøre.
Løsning: du bør scanne din PC for virus og X-ware se her hvordan eller ændre dine sikkerhedsindstillinger.

Skulle problemet stadig være der, så kan PC Panik hjælpe med en fjernsupport

Min PC slukker og giver mig blå skærm med en fejlkode

Dette problem skyldes i mange tilfælde ram-fejl. Har du 2 eller flere blokke ram i din PC, så kan du prøve at starte maskinen med kun 1 blok. Er problemet der stadig, så skift blokken ud med en af de andre. Du kan fortsætte indtil du finder den blok der giver fejl, og så ved du hvilken der skal skiftes. Fremkommer fejlen på alle dine blokke,så er det sikkert ikke ram fejl, men en systemfejl. Kan maskinen komme i fejlsikret tilstand (tast på F8 tasten under opstart) så kan du evt. rettet fejl her. Kan du ikke komme i fejlsikret tilstand eller det ikke hjælper dig, så kan du forsøge en reparation af dit styresystem f.eks. med brug af en original Windows installations cd. Har du kun en genoprettelses cd, hvor der ikke er reparation til rådighed så kan denne disk ikke benyttes!

PC Panik kan i de fleste tilfælde redde dine vigtige data fra din disk inden en evt. geninstallering! Se professionel hjælp.

Der kommer en masse popup med reklamer jeg ikke kan stoppe

Du har fået X-ware på din PC. Scan din PC for virus og X-ware, se her hvordan.

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste bruger oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre i dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close